|
Afholdte aktiviteter i Herning Roklub

Standerstrygning
Sæsonen blev rundet af med kaproning om klubmesterskabet - se vinderholdet på de to nederste billeder. Det var dejligt at se den kampgejst der var hos alle holdene, og ikke mindst den glæde det vindende hold viste efter sejren. Stort tillykke med medaljen.
Årets roer pokalen gik velfortjent til Helle (øverste billede th.), som altid er klar med en hjælpende hånd, hvad enten der er arbejde der skal gøres, om der mangler en styrmand eller andet. Hun laver meget af det usynlige arbejde i klubben, har et godt humør som smitter og er altid klar på sang og fest.
Hun har i den grad klubånd, og det er en gevinst for roklubben at have Helle på medlemslisten og som bestyrelsesmedlem.
75 års jubilæumsfest
Tak til alle tidligere som nuværende roere i Herning Roklub, som gjorde jubilæumsfesten til en fantastisk og uforglemmelig fest.

Tur til Fur
En dejlig weekend på Fur med roklubben. Vi roede Fur rundt, var på sightseeing, hyggede os i godt selskab med rovenner. Om aftenen blev der tændt op i grillen, og der blev spillet og sunget hele aftenen.

Sankt Hans
Traditionen tro blev der serveret helstegt pattegris til de mange, som valgte at holde Sankt Hans i Herning Roklub.
På trods af regn i løbet af dagen lykkedes det at få bålet tændt, og heksen sendt til Bloksbjerg.

Standerhejsning lørdag 2/4
Så er sæsonen sat i gang !
Standerhejsning for 75. gang, indvielse af bådehus, dåb af 3 både. Det var en fantastisk start på den nye sæson på en smuk solbeskinnet dag.
Tusind tak til alle de som kom besøg og fejrede dagen med os.

|